Strategisk læsning med læseteknologi i grundskolen

Dette indlæg er en præsentation af et lille materiale jeg har udarbejdet i forbindelse med min kandidatspeciale. Materialet er et strategikort med otte teknologiske læsestrategier, der skal støtte elever i ordblindevanskeligheder til en mere effektiv og strategisk læsning af digitale fagtekster. Til materialet hører også en lærervejledning. Begge dele kan downloades gratis – se link nederst på siden.

Strategiarket er enkelt og ser umiddelbart nemt og uskyldigt ud. Men at kunne anvende strategierne er en kompleks proces, der kræver eksplicit undervisning, konsolideringsfaser og implementering over længere tid.

At læse digitale fagtekster med læseteknologi er en kompleks proces, der kræver mere end bare kendskab til oplæsningsfunktioner og adgang til elektroniske tekster. I folkeskolen får elever med ordblindevanskeligheder tilbudt læseteknologi og et kursus i, hvordan teknologien virker og ofte med en forventning om, at eleverne derefter vil kunne følge med i læseaktiviteter på næsten lige fod med klassekammeraterne. Men der skal meget mere til, førend de kompenserende værktøjer af eleverne opleves som en reel støtte fremfor endnu en udfordring, der kræver unødig energi og opmærksomhed.

Rapporten Projekt It og Ordblindhed af Elisabeth Arnbak og Dorthe Klint Petersen (2016) viser, at en stor procentdel af de ordblinde elever i 5.kl. der indgår i undersøgelsen næsten ikke eller slet ikke anvender deres læse- og skriveteknologi hverken i skolen eller i fritiden. Det var også det billede, jeg som læsevejleder så i folkeskolen, og det var frustrerende ikke at kunne knække koden til, hvordan jeg kunne få flere elever til at se fordelen i at anvende deres kompenserende værktøjer. I forbindelse med min kandidatuddannelse besluttede jeg mig derfor for at udvikle et lille materiale, der støtter elever i at blive mere bevidste om deres teknologiske læsestrategier. Inspireret af “Læseuglerne” blev resultatet et overskueligt analogt strategikort med otte strategier, som kan støtte eleven i en mere effektiv læsning af digitale tekster med brug af læseteknologi.

Kvalitative undersøgelser

I udarbejdelsen af strategierne har jeg taget udgangspunkt i Ivar Bråtens læseforståelsesstrategier (2008) og relevante fund fra Helle Bundgaard Svendsens Ph.d-afhandling “Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen” (2016). Her har hun bl.a. lavet en undersøgelse om seks ordblinde unges læsning af digitale tekster med læseteknologi. Gennem ‘think-aloud’-observationer, hvor de unge studerende læste og løste opgaver på deres computere og talte højt undervejs, så Svendsen, hvordan de unge arbejdede med læsningen, og hvilke strategier de brugte. Det er nogle af disse strategier, jeg gennem to kvalitative undersøgelser med i alt 8 elever i ordblindevanskeligheder på fjerde klassetrin har arbejdet videre med og tilpasset, så strategierne kan bruges fra 4.kl.

Anvendelsen af strategierne kræver eksplicit undervisning over længere tid, hvor der samtidig arbejdes med elevernes metabevidsthed omkring valg af strategier i forhold til egen formåen, teksttype og læseformål. Dette samt didaktiske overvejelser står nærmere beskrevet i lærervejledningen.

Strategierne

Det nedenstående er en gennemgang af strategierne.

Læsemåde: Der er fokus på to læsemåder: skimmelæsning og nærlæsning. Ordblinde elever har ofte svært ved at skimme en tekst, hvilket gør det vanskeligt at søge efter specifikke informationer og lave nedslag og nærlæser i stedet ofte uhensigtsmæssigt meget tekst. Ved at eleven lærer at skimme en digital tekst, vil læsearbejdet blive hurtigere og mere effektivt og give mere tid til nærlæsning. Det er væsentligt, at eleven lærer at orientere sig i teksten forud for læsningen for at kunne vælge læsemåde efter teksttype og læseformål.

Til at skimmelæse skal eleverne anvende søgeord, som indsættes i tekstens søgefelt, hvorefter det markeres i teksten. At kunne identificere og anvende søgeord kræver særskilt opmærksomhed og undervisning, for at eleverne bliver bevidste om anvendelse af hensigtsmæssige søgeord.

Oplæsning: Ved anvendelse af digital oplæsning er det væsentligt, at eleven kender og erkender sine begrænsninger og behov, så eleven kan benytte sig af den oplæsningsstøtte, som passer bedst til eget behov, teksttype og læseformål. Eleven skal ved hver tekst og opgave vurdere, i hvilket omfang oplæsningsfunktionen skal anvendes. Det kan variere gennem den samme tekst. Eleven skal være opmærksom på at justere oplæsningshastigheden efter teksttype og læseformål. Ved ukendt tekst om et nyt emne, som eleven skal bruge til at tilegne sig viden fra, vil der være behov for et langsommere tempo, end hvis eleven kender teksten eller læser for at få en oplevelse.

Delt skærm: Når eleven skal arbejde med flere dokumenter på én gang, støtter det hukommelse, arbejdsgange og overblik at have flere vinduer åbne på samme tid frem for at klikke frem og tilbage mellem forskellige faneblade og programmer. Ved at anvende delt skærm, kan eleven fx se en tekst i det ene vindue og samtidig skrive sin egen tekst i det andet vindue eller løse opgaver.

Følg med i teksten: Alt efter læseformål skal eleven vurdere, hvordan teksten skal følges for at opnå den bedste forståelse. Oftest vil det være mest gavnligt at følge med i oplæsningen både auditivt og visuelt for bedst muligt at kunne skabe sig et overblik over teksten og vide, hvor forskellige informationer står. Den visuelle læsning støttes ved, at ord og/eller sætninger bliver markeret ved oplæsningen.

Stop, undersøg og genlæs: Denne strategi fordrer en aktiv læser, der opdager og handler, når noget i teksten ikke giver mening, eller når der er noget, som eleven skal være ekstra opmærksom på. Det kan være ord eller begreber, som eleven ikke kender eller afsnit, som kræver en ekstra indsats for eleven at kunne forstå. For elever, der anvender læseteknologi, er genlæsning ofte nødvendig, da første gennemlæsning kan betragtes som en slags skimmelæsning. Genlæsning anvendes også, hvis oplæsningen ikke lyder rigtig.

Understregning: Eleven understreger ord, begreber eller afsnit, der skal undersøges nærmere for at skabe mening, enten med det samme eller efter endt læsning. Nogen gange skabes meningen senere i teksten, og ellers søges forklaringen uden for teksten.

Tjek et ord: De ord og begreber, som eleven har brug for at undersøge nærmere, slås op i en ordbog, eller der kan laves en billedsøgning på internettet. Ordbogssøgning er en kompliceret disciplin, der kræver direkte undervisning i et særskilt forløb for at kunne udnyttes med effekt. Billedsøgning kan anvendes, når eleven enten ikke kender ordet, men ved, at det er et substantiv, eller når der er tale om homonymer fx bord og bor.

Spørg: At spørge andre er en reel og vigtig strategi, der giver anledning til refleksion og dialog om forskellige problemstillinger både mellem elev-elev og elev-lærer. Ved samarbejde bliver denne strategi en naturlig del af arbejdsprocessen.

Hvis I har kommentarer til strategierne, er I velkomne til at skrive. Jeg tager gerne imod konstruktiv kritik, så der kan ske en fortløbende udvikling af dem.

Læs strategisk med læseteknologi af Signe Elmstrøm: Materialet og lærervejledning kan downloades gratis på min UC-viden-profil nederst i højre side, hvor der står ‘Ikke udgivet’ (det er ikke udgivet af et forlag): https://www.ucviden.dk/portal/da/persons/signe-elmstroem-rasmussen(2bfef195-0434-481b-933a-d63c099da1ad)/publications.html

Litteratur:

Bråten, I. (2008). Læseforståelse: Læsning i videnssamfundet – teori og praksis. Klim

Projekt It og Ordblindhed af Elisabeth Arnbak og Dorthe Klint Petersen: http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Udgivelser/Rapporter/Projekt_It_og_ordblindhed_slutrapport.pdf

Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen af Helle Bundgaard Svendsen: http://edu.au.dk/fileadmin/edu/phdafhandlinger/Helle-B-Svendsen-ph.d.-afhandling.pdf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *