Strukturalistisk grammatikundervisning og SFL – hvordan hænger det sammen?

Dette indlæg handler om grammatik- og sprogundervisning. Og om hvordan to meget forskellige sprogtilgange kan understøtte hinanden og skabe rammer for at tale om sprog med eleverne, så det giver mening for dem og deres skriftsprogsudvikling.

Da jeg som nyuddannet lærer blev kastet ind i en 2.klasse og skulle undervise i læsning og skrivning, greb jeg i første omgang til det, jeg kendte fra min egen skoletid. Den klassiske grammatikundervisning med endeløse træningsøvelser i ordklasser og bøjninger – tilsat forskellige læringsstile for at peppe det hele lidt op. Lidt nyt skulle der være. Der blev smækket ord på væggene, hoppet i hinkeruder og skrevet i skemaer og alt så ud til at være godt. Samtidig skrev eleverne løs ud fra tilgangen med børnestavning, mens der også blev arbejdet med genrer og tekststruktur. Da eleverne gik i 3.klasse, plantede en lille bekymring sig i mig, for selv om eleverne trænede ordklasser og grammatik og kunne forklare regler, så udviklede deres stavning og skriftsprog sig ikke nok i forhold til indsatsen. Der var altså ikke en synlig overførselsværdi fra træningen til egen produktion.

Mit møde med Systemisk Funktionel Lingvistik (SFL) nogle år senere var noget nær en åbenbaring for mig i forhold til min læse- og skriveundervisning. Med en omlagt tilgang gav mange ting pludselig mening for eleverne, og der blev opbygget et sprog om sproget. Fra at have arbejdet fra del til helhed, begyndte jeg at arbejde fra helhed til del uden at forkaste det, som jeg allerede kendte til.

I SFL, som primært bruges til fagtekster, er der ifølge Ruth Mulvad tale om 5 overordnede tekstaktiviteter: den berettende, den informerende, den instruerende, den argumenterende og den forklarende. Alle fagtekster har en funktion, som eleverne skal lære at genkende i skolens og dagligdagens tekster en mere effektiv læsning. Beretningen fortæller om noget, der er sket, den informerende beskrivelse informerer om faktuelle områder, som eleverne skal kende til. Den instruerende tekst fortæller eleverne, hvad de skal gøre, den forklarende tekst forklarer processer og udvikling, og argumentationen prøver at overbevise nogen om noget.

Til SFL hører et nyt sæt grammatiske begreber, som i første omgang kan virke omfangsrigt og uoverskueligt. Men når først man som lærer har knækket koden, giver begreberne rigtig god mening i forhold til at kunne arbejde med og snakke om sprog med eleverne. Ved at kunne identificere de fire overordnede begreber som deltager, proces, omstændighed og forbinder i teksterne, bliver det muligt at gå i detaljer med, hvilke betydninger de enkelte ord har i forhold til tekstens funktion. Der er fx stor forskel på den berettende tekst om, at min klasse har været i skolekøkkenet for at lave frugtsalat og så opskriften, den instruerende tekst, som eleverne skulle følge. Emnet “frugtsalat” er det samme i begge tekster, men både sprog og struktur er vidt forskelligt i de to tekster. Beretningens deltagere vil være “jeg”, “vi” og alle de ting, der skal bruges. Processerne vil primært være materielle processer, der skaber handling, skrevet i datid, og omstændighederne vil mest omhandle steder og tid. Forbinderne, der får handlingen og sætningerne til at hænge sammen, vil være tidsforbindere som først, bagefter, senere og til sidst. I instruktionen er de levende deltagere ikke med, processerne vil være være materielle processer i bydeform, omstændighederne vil være i forhold til hvor ting puttes hen. Forbinderne udelades og erstattes med tal.

Personlig beretning
I går var min klasse og jeg i skolekøkkenet, hvor vi lavede frugtsalat. Vi havde alle sammen taget et stykke frugt med. Først skrællede vi frugten. skar vi den i stykker, og bagefter puttede vi den i en skål. Herefter piskede vi flødeskum og blandede det i frugten, og til sidst spiste vi den lækre frugtsalat. Det var en rigtig god dag.”

Instruktion
1. Skræl frugten.
2. Skær frugten i små tern.
3. Put frugten i en skål.
4. Pisk fløden til flødeskum.
5. Bland flødeskum og frugten

Ovenstående analyse ser jo ganske anderledes ud end den klassiske grammatiske analyse med kryds og bolle. Farvekoderne er med til at synliggøre brugen af ord, deres funktioner og pladser i sætningerne. Ordene bliver ikke delt op i ordklasser, men i funktioner. Fx er “i skolekøkkenet” en omstændighed, der beskriver, hvor handlingen sker. I andre tilfælde vil skolekøkken være en deltager fx “Skolen har et moderne skolekøkken“. Det bliver meget tydeligt, at der er forskel på de to teksttyper (ud over opsætningen), hvilket er et rigtigt godt udgangspunkt for at snakke om sproget med eleverne. Der tages udgangspunkt i en helhed (teksten), hvorefter der arbejdes med delene (ord og syntaks).

Med afsæt i SFL giver det nu mening at snakke med eleverne om fx udsagnsord og deres bøjning, for passer bøjningen med tekstens funktion? I arbejdet med SFL har jeg oplevet, at den mere strukturalistiske del af sprogarbejdet med bl.a. ordklasser og deres bøjninger naturligt bliver en integreret del i sprogarbejdet, der hvor det giver mening i stedet at være selvstændige træningsøvelser.

Jeg oplever, at eleverne hurtigt forstår begrebsapparatet i SFL, og at det giver rigtig god mening for dem. Eleverne bliver hurtigere sprogligt bevidste og får nemmere ved at selv at producere kvalificerede tekster og navigere rundt i de mange teksttyper, de dagligt bliver præsenteret for. Det gælder helt fra 0.klasse, hvor børnehaveklasseledere ser, at flere elever kommer hurtigere i gang med deres skriveudvikling. Så min erfaring er, at den ene tilgang udelukker ikke den anden. Tværtimod.

Jeg er helt bevidst om, at det kan virke en smule uoverskueligt at skulle gå i gang med at undervise efter principperne i SFL, for der er meget at sætte sig ind i. Jeg kan anbefale at starte med nogle bogsystemer til at læne sig op af og få ny inspiration. Her kan nævnes Gyldendals “Haps” og Dansk Psykologisk Forlags “Stjernestøv og guldkorn”, og så har jeg lagt nogle links til hjemmesider med både beskrivelser og film oppe i Links her på siden til yderligere inspiration. Vil man læse mere om teorien, kan jeg anbefale “Sprog i skole – læseudviklende undervisning i alle fag” af Ruth Mulvad og “Lad sproget bære – genrepædagogik i praksis” af Britt og Johansson.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *